Sagen: Henri blev født den 3. december 1948 i Annecy, Houte-Savoie i Frankrig. Han var søn af Rachel, en ung ugift jødisk kvinde, og da det var lige efter 2. verdenskrig, blev det besluttet at adoptere sønnen væk. I 1951 kom Henri til sine nye forældre i Norge, og efterfølgende flyttede han til Danmark. Henri havde prøvet i mange år at finde sin biologiske mor, og selv om hendes pigenavn var kendt, var denne eftersøgning ikke lykkedes. Efter en global søgning og undersøgelse af mange forskellige spor, lykkedes det i 2014 at lokalisere Rachel til en adresse i New York, USA. Der blev etableret kontakt, og dette førte til en genforening af mor og søn i 2015, hvor Rachel og Henri mødte hinanden for første gang siden 1949.
Henri anbefaler: "Jeg kan på det varmeste anbefale Per Andersen. Efter at have søgt forgæves i mere end 25 år efter et familiemedlem, der kunne være hvor som helst i verden, kom jeg i kontakt med Per. Hurtig og professionelt blev der sat en undersøgelse i gang, og inden for relativ kort tid kom det positive resultater. Per er en varm og forstående person der gør alt for at løse den opgave han har påtaget sig".
Sagen: Maria havde aldrig kendt eller mødt sin biologiske far, der døde i 1993. Hun vidste, at han havde boet på Christiania, og kendte hans navn. Men ingen havde hidtil kunnet hjælpe hende med kontakt til den familie, han måtte have. Det lykkedes at finde hendes fars familie, således at Maria kunne kontakte dem og lære mere om sin biologiske far.
Maria anbefaler: "Tusind tak for hjælpen!! Jeg er imponeret over så hurtig og effektiv du har arbejdet i min sag! Hvor var det altså bare en dejlig nyhed, at jeg rent faktisk stadig har noget (levende!) familie på min fars side og at de gerne vil mødes med mig. Det betyder uendeligt meget for mig!"
Sagen: Steen vidste meget lidt om sin biologiske far. Fra sin mor havde han fået nogle ledetråde såsom hans (ret almindelige navn) og at han var født i Grenå i 1933. Gennem disse oplysninger og yderligere ledetråde lykkedes det at identificere faren, der stadig levede og var på et plejehjem på Frederiksberg. Det blev også muligt at få fat i en komplet udskrift af faderskabssagen med bilag fra Steens fødsel i 1957, der også indeholdt en række interessante detaljer om familien. Ud over Steens far blev der også udarbejdet en slægts- og anebeskrivelse for hans mor, hvor der også var to ukendte fædre, der skulle fastlægges.
Steen anbefaler: "Tak for tilsendte, det er interessant læsning om slægtsforholdet. Tusind tak for indsatsen, jeg er ”en anelse” imponeret af indsats og resultater (man er vel Jyde!). Det har været din indsats der har gjort, at vi har fået svar på rigtig mange af vore slægtsspørgsmål."
Sagen: Jens og hans familie vidste ikke, hvem hans farfar var. Hans far var blevet født 1924 i Århus af en ugift mor, og han var derefter blevet adopteret væk. Der blev snakket om, at farfaren var franskmand, men reelt vidste man ikke noget. Gennem en faderskabssag lykkedes det at få fastslået identiteten af Jens’ farfar, Hans Otto, hvis liv blev afdækket fra hans fødsel i 1900 i Odense til hans død på Sjælland i 1964. Det viste sig, at Hans Otto havde haft et særdeles begivenhedsrigt liv, hvor han bl.a. to gange havde været i fremmelegionen, var blevet såret i foden, havde deltaget i smuglerier og været fængslet for checkfalsknerier – og han havde boet mange steder i landet i mellemtiden.
Jens anbefaler Per Andersen: "Det er et utroligt flot dokument, du her sat sammen her. Sikke en energi, struktur og vedholdenhed du lægger for dagen i dit arbejde. Det er mageløst. Min søster og jeg vidste godt, at vi havde et hul i vores familiehistorie, men at det betød så meget for os - vidste vi ikke, før du begyndte at sætte indhold i det. Og sikke en historie du har afdækket. Vi er dig meget taknemmelige."
Sagen: Rosa og hendes far Åge havde aldrig haft kontakt med hendes farfar. Åge var født af unge forældre i et kortvarigt ægteskab. Efter forældrenes skilsmisse
var kontakten til faren gledet ud, og der var ingen der vidste, hvad der var blevet af ham. Var han blevet gift igen? Havde han fået flere børn, altså halvsøskende til Åge? Og hvor havde han boet og var død?
Alle
disse spørgsmål lykkedes det at finde svar på. Rosas farfar var flyttet til Fyn, var blevet gift igen, men uden at der var børn i det nye ægteskab. Han var død i 1973 i et gammelt hus i en landsby på Fyn. Det lykkedes
også at finde nulevende fætre til Åge, og Rosa kunne ved besøg hos dem for første gang se billeder af, hvordan hendes farfar havde set ud.
Rosa anbefaler Per Andersen: "Jeg er dig evigt taknemmelig for dit arbejde og de oplysninger du har fundet om min "forsvundne" farfar. Tusind tak for arbejdet, der har udfyldt et hul i vores families historie".
Sagen: Kort før 2. Verdenskrig blev Peters mor sendt fra Danmark til familien i USA – i sikkerhed for den begyndende krig i Europa. Det viste sig imidlertid, at hun inden afrejsen var blevet gravid med en ung, dansk dreng. Barnet, Peter, blev bortadopteret kort efter fødslen i USA. Årtier senere begyndte Peter at søge efter sine biologiske forældre. Efter at have identificeret den da afdøde mor i USA, vendte han blikket mod Danmark og sin ukendte far. Peter kendte ikke faderens navn, og havde kun indirekte information om beskæftigelse og familiens sammensætning. På trods af det spinkle grundlag lykkedes det efter 6 måneders spændende eftersøgning endelig at finde frem til den da afdøde far og den familie, som Peter har i Danmark med 4 halv-søskende. Historien er udgivet som artiklen ”Da Peter fandt sin familie i Danmark”, Slægt & Data, nr. 2, juni 2011.
Peter anbefaler Per Andersen: ”Tilværelsen har været helt anderledes siden Per ringede til mig for at fortælle, at han endelig havde fundet min danske familie, og at jeg i Danmark har 3 brødre, en søster og en faster. I alt har jeg fået 15-20 nye familiemedlemmer. Hvilken velsignelse og hvilket fantastisk arbejde! Jeg var længe chokeret over den mængde af information, som Per havde fundet frem til. Jeg er målløs over Pers resultater. Det er utroligt!”
Sagen: Danske Birgitte mistede tidligt kontakten til sin far. Da hun var helt lille, flyttede forældrene fra hinanden efter et kort ægteskab i England. Faderen var englænder, og Birgitte kendte kun hans navn og fødselsdato. Udfordringen var at finde ud af, hvad der var blevet af hendes far, hvad hans baggrund var og om der var nulevende familiemedlemmer. En eftersøgning resulterede i, at vi ikke kun fandt Birgittes far, men også 3 halvsøstre og deres børn – der alle lever i Australien i dag.
Birgitte anbefaler Per Andersen: ”Jeg er rigtig glad for resultatet af eftersøgningen. Jeg har længe tænkt på at finde min familie, men tænkte ikke det kunne lade sig gøre. Per er udråbt som vores helt – både i Australien og hjemme hos mig”.
Sagen: Ida vidste kun, at hendes oldemor var død, da morfaderen var helt lille. Men en dag faldt et gammelt fotografi ud af sin ramme, og bag på dette stod skrevet, at oldemoren var udvandret til USA, hvor hun var blevet gift og havde fået to piger. Denne overraskende oplysning rejste en række spørgsmål: Hvorfor var hun udvandret og havde forladt sin lille søn? Kunne man finde ud af noget om hendes fortid og bevæggrunde? Og hvad var der sket med hende og hendes familie i Amerika? Var der efterkommere i live i dag? Oldemorens danske såvel som amerikanske historie blev klarlagt, og projektet endte med en omfattende beskrivelse af denne udvandrers liv og familiens skæbne i USA.
Ida om sit samarbejde med Per Andersen: ”Det var en stor fornøjelse og oplevelse at få koblet Per på mit projekt, ”På sporet af oldemor”. Fantastisk så meget vi ved Pers, og fælles, hjælp fandt ud af - langt mere end jeg nogensinde havde drømt om. At følge oldemors udvandring til Amerika har været en af de mest spændende ”rejser” i mit liv, og jeg er ovenud glad og taknemlig for resultatet. Stor tak til Per for din entusiasme og vedholdenhed.”