Om at finde illustrationer til sin slægt

Når man skriver sin slægtshistorie, kan billeder og illustrationer gøre underværker. Generelt betyder illustrationer meget for forståelsen af et emne, men ved slægtshistorie er der flere dimensioner end dette. Det handler om at levendegøre noget, som i tid og sted kan være langt væk fra, hvor vi er i dag og det, som vi er bekendt med. Man taler om at ”komme kød på anerne”, og det handler ikke kun om at finde flere oplysninger om deres liv, men også at skabe et visuelt indtryk af deres liv.

Nu kan det godt være en udfordring at finde gode illustrationer til netop ens slægt. Jeg fik en gang at vide, at hvis man ikke havde en billede af en rytter til hest, så måtte man nøjes med et billede af en hest. Eller sagt på en anden måde, nogle gange må man være lidt kreativ, og måske er det bedre med et billede, der har lidt relevans i stedet for slet ikke noget billede.

Denne lille vejledning skal tjene som inspiration til, hvordan du kan gå på jagt efter illustrationer til din slægtshistorie.

Personer

Slægten består af personer, og disse er den centrale del af slægtshistorien. Derfor er det naturligt, at man meget gerne vil finde fotos af slægtens medlemmer. Den absolut vigtigste kilde til dette er, hvad familien (også fjernere dele af familien) har liggende af gamle fotos. Det bringer ofte ganske mange interessante fotos frem i lyset.

Desværre har familien ofte ”glemt” at skrive på de gamle fotos, hvem der er på billedet. Specielt hvis fotografiet forestiller en familie med børn, kan man ofte ud fra fotografiets alder og personernes (specielt børnenes) aldre sammenligne med de slægtsoplysninger man har og derved med nogen sikkerhed fastslå, hvilken familie, der er tale om.

Her er nogle andre ideer til, hvordan man kan søge efter fotos af familien (jeg gør ikke krav på, at listerne er komplette).

For- og bagside af et bryllupsfoto fra fotografen Johannes Hauerslev i København. På bagsiden bestillingsnummer ”7199”. Desværre er fotografens protokol forsvundet i en brand.

Gamle portrætfotos: Fra midten af 1800-tallet og frem til begyndelsen af 1900-tallet blev det mere og mere almindeligt, at man gik til en professionel portrætfotograf for at få taget et foto ved særlige lejligheder – det var inden, det blev almindeligt selv at have et fotoapparat. Mange familier har nogle af disse liggende i gemmerne og man kan være heldig, at man bagpå har skrevet, hvem fotografiet forestiller. Ellers vil fotoet som regel angive fotografen, og man kan måske indsnævre mulighederne ved at checke, hvornår vedkommende var aktiv gennem databasen over portrætfotografer (http://www.objektiv.dk/hesager/database.html), på fotohistoriske hjemmesider (http://www.fotohistorie.com) eller hvis fotografen er nævnt i Wikipedia. Ofte er fotoet markeret med et nummer på bagsiden (se ill. 1), og man kan da checke med lokalarkivet i området, om de skulle have fotografens register eller protokol liggende i arkivet. I så fald vil nummeret kunne slås op og yderligere oplysninger om billedet findes (fx hvem der bestilte billedet).

Lokalarkiver: Lokalarkiver har ofte arkiver med fotos af alt med relation til lokalområdet, herunder fotos af personer, der har gjort sig mere eller mindre bemærket lokalt. Ikke alle fotos er scannet, men de er som regel registreret i lokalarkivets database. En relativ ny, samlet indgang til et stort antal lokalarkivers databaser findes på www.arkiv.dk. Men check, om de lokalarkiv der er relevant for dig, findes på www.arkiv.dk og hvis ikke, må du forbi lokalarkivets egen hjemmeside. Fx er Københavns Stadsarkiv ikke inkluderet i www.arkiv.dk.

Skolelærer Niels Hansen Jagd. Portrætfoto fra Det kgl. Biblioteks Billedsamling (foto 196294)

Det kgl. Bibliotek: Det kgl. Bibliotek har en omfattende billedsamling med over 18 mio. billeder, der også omfatter portrætter. Portrætsamlingen dækker fortrinsvis samfundets mere kendte personer, men det er nemt at checke, om bestemte personer findes i billedsamlingen: http://www.kb.dk/da/nb/materialer/billeder/index.html. Også Nationalmuseet har en billedsamling, der dog ikke er så omfattende: http://samlinger.natmus.dk/.

MyHeritage: MyHeritage (betalt) er sammen med Geni.com nogle af de mest omfattende samlinger af slægtstræer. Man kan søge efter personer og checke, om de findes i et slægtstræ. Hvis det er tilfældet, er det også muligt, at der findes et foto af personen uploaded. Der er dog grund til at være på vagt: MyHeritage slægtstræer er meget fyldte med fejl, bl.a. fordi der ukritisk skrives af fra hinanden – det gælder også fotos, hvor jeg også har fundet fejl.

Hansine, William og Peter Pedersen fra pasansøgning i USA i 1923

Ancestry.com (betalt): Hvis man har aner, der er udvandret til USA (og de har de fleste), kan det godt betale sig at søge efter fx pasansøgninger i USA på Ancestry.com, for et pas var nødvendigt, hvis de skulle en tur tilbage til Danmark for at besøge familien. Pasansøgningerne vil have et foto af personerne, og de ligger tilgængelige online.

Vridsløselille: Er man så ”heldig”, at en person har været indsat i Vridsløselille statsfængsel, findes der på Rigsarkivet et kartotek med fangefotos. De er ordnet efter fangernes entydige stamrullenummer, hvortil der findes et indeks. Søg på ”Vridsløselille” på Daisy.

Steder

Skt. Knudsgade 44, Frederiksberg (fra Google Street View)

Efter personerne er stederne, hvor de har levet, selvfølgelig også oplagt til illustrationer. Det skulle man tro var nemt at google, men min erfaring er, at her er et af de få områder, hvor man ikke helt får det ud af en google-søgning, som man kunne forvente. Følgende kan i hvert fald supplere den almindelige google-søgning, når det kommer til geografiske steder:

 

Google Street View: Hvis man har familiens adresse i en by, kan det som regel lade sig gøre at finde bygningen på adressen ved hjælp af Google Street View. Med ”screen dump” (PrtScn) og lidt redigering i et fotoprogram kan man godt få nogle ganske pæne fotos ud af det. Hvis familien har boet på adressen for mange år siden kan man godt komme i tvivl om, hvorvidt bygningen er fra den tid, hvor familien boede der. Derfor kan man slå ejendommen op i BBR databasen, hvor der står, hvornår bygningen er opført. BBR kan man bl.a. få adgang til gennem www.ois.dk – derudover har mange ejendomshandlere mv. i dag også BBR oplysninger, som dukker op når man googler adressen.

Lokalarkiver: Igen, som ved personer, er det en god ide at checke det lokale arkivs samlinger for fotos af huse og steder, der er relevante. Ofte har lokalarkivet fotos af mange af de gamle ejendomme i området. En oversigt over lokalarkiver findes på www.arkivvejviser.dk og mange af lokalarkivernes fotos kan søges igennem www.arkiv.dk. Husk at checke, om det relevante lokalarkiv er med i www.arkiv.dk.

Et besøg til området ved Jelling gav mig mulighed for at fotografere dette hus bygget i 1850erne

3. part sider: Foruden lokalarkiverne findes der en række gode hjemmesider, der har mange fotos af bygninger og gader. For Københavns vedkommende findes der fx www.indenforvoldene.dk med både nye og gamle fotos, der dog i skrivende stund er under omlægning. Check også www.billeder.dk (Scanpix) og www.danskebilleder.dk.

Start dytten: Hvis der er tale om adresser eller gårde uden for byerne, kan det være svært at finde fotos online, og det er da en mulighed fysisk at tage forbi stedet og tage fotos – hvis gården eller huset stadig findes. Man kan også banke på døren og høre, om den nuværende ejer skulle have et gammelt foto af ejendommen. En udfordring kan være, at man har fundet familien i en folketælling, hvor der ikke er nogen præcis stedsangivelse (såsom navn på gård) eller i bedste fald et matrikelnummer. En mulighed for matrikel til adresse korrespondance er www.ois.dk. En anden mulighed er ”Find et sted” på Geodatastyrelsen, specielt hvis man har brug for at finde matriklen på et historisk kort og dermed lokalisere den nuværende placering (www.gst.dk). 

Gammelt postkort med motiv fra Kalvehave, Sydsjælland

Postkort: Hvis man ser lidt bredere på lokalområdet end den enkelte matrikel, hus eller gård, kan fotos af lokalområdet være meget relevant, specielt hvis det er fotos fra ældre tid. På den måde kan man få et indtryk af det område, som familien levede i. Der findes næsten ikke den krog i Danmark, der ikke er blevet foreviget på postkort fra slutningen af 1800-tallet til starten af 1900-tallet. Udfordringen er at finde det rigtige motiv fra det rigtige sted. Der findes en database over postkort på www.postkortdatabasen.dk, men den er selvfølgelig ikke komplet. Man kan også google ordet ”postkort” efterfulgt af stednavn. Mange postkort er blevet solgt til samlere via QXL, en del dukker op herfra i søgningerne.

Historisk Atlas: Der findes online et historisk atlas over Danmark, hvor man bl.a. kan zoome ind på et bestemt sted eller søge et bestemt sted (lokalitet, gård, bebyggelse). Der kan man findes fotos af de pågældende steder og ofte lidt om stedet historie. Historisk Atlas findes her: www.historiskatlas.dk.

Panoramio: Private tager hver dag tusindvis af fotos i naturen, og nogle af dem ender op på den geografiske side www.panoramio.com (baseret på Google Maps). Der er primært tale om nutidige fotos fra alle steder i Danmark, men hvis man ikke selv er i stand til at besøge et sted, kan man her checke, om nogen har lagt billeder op fra området. Bemærk dog, hvilke rettigheder billedet er omfattet af under ”Photo Details”.

Bøger: Har man slægter, der i en generation eller mere har boet i et bestemt sogn, kan det være en god ide at søge litteratur frem om netop dette lokale område (ofte sogn). Jeg vil tro, at langt de fleste sogne i Danmark har være udsat for en eller flere forfattere, der har skrevet om sognet. Enten har områdets lokale arkiv en liste over lokalhistorisk litteratur eller man kan søge generelt på danske bibliotekers bestand af materialer på www.bibliotek.dk. Via sidstnævnte kan man få litteraturen fremsendt til fjernlån på ens eget bibliotek. Bøger m.v. vil som regel være illustreret med billeder fra det lokale område. Hvis man er på jagt efter fotos af gårde, findes der standardværket ”Større danske landbrug” af J.J. Hansen, udgivet i 1930erne i 9 bind, rigt illustreret.

Andre illustrationer

Et lokalkort over steder på Als, konstrueret med Google Maps og påsatte navne

Ud over personer og steder er der naturligvis mange andre måder at illustrere sin slægts historie på – det er næsten kun fantasien, der sætter grænsen. Her er nogle yderligere eksempler på gode illustrationer.

Kort: Når man i et stykke tid har arbejdet med slægtsforskning i et område, får man et godt kendskab til den lokale geografi. Men det er ikke sikkert læseren har samme kendskab. Derfor er det godt med kort, der viser de steder, som indgår i slægtshistorien. Med Google Maps kan man konstruere et kort, hvor interessante steder er stjerne-markeret – og man kan ved hjælp af lidt editering selv sætte lokalnavne og steder på. Ældre kort og matrikelkort kan findes på Geodatastyrelsen (www.gst.dk). Med disse kan fx jordparcellers præcise placering illustreres.

Kirkebøger, folketællinger m.v.: De skannede arkivalier som kirkebøger og folketællinger kan være et godt materiale til illustrationer. Det at vise, hvordan en fødsel eller anden begivenhed i ens anes liv ser ud i den originale kilde, vil være interessant for mange.

Gravsten: Hvis man ikke har et foto af personen kan det være, at man kan tage et foto af personens gravsten. Det kan også være, at gravstenen er fotograferet og findes på www.dk-gravsten.dk eller www.findengrav.dk. Man kan evt. checke om gravstedet eksisterer på www.findgravsted.dk, hvor der dog ikke er foto af selve gravstenen.

Kort over Riis by fra 1819 (Geodatastyrelsen)

Kirker: En af de bygninger, der altid har spillet en rolle i slægten, er kirken i det sogn, hvor familien har levet. En række af de kirkelige handlinger vil være foregået der. Foto af sognets kirke kan nemt findes med hjælp af Google – og ellers kan man ofte finde fotos af kirken på kirkens hjemmeside (fx via www.sogn.dk), www.denstoredanske.dk,, www.wikipedia.dk eller www.dk-gravsten.dk.

Kulturhistorie: Til sidst må man absolut ikke glemme kulturhistorien. Ikke alene bør enhver slægtsforsker sætte sig ind i, hvordan livet blandt almindelige mennesker formede sig på den tid, men litteraturen har ofte spændende illustrationer af kulturhistorien, fx bryllupper, barnefødsler, familiens fester, klædedragt, boligindretning osv. Et hovedværk er Axel Steensbergs ”Dagligliv i Danmark”, der i en række bind dækker fra 1620 til 1964. Værket blev i 1980erne genudgivet i 8 bind af Gyldendal, og det vil kunne lånes på biblioteket. Andre eksempler kommer fra den kendte folkemindesamler, Evald Tang Kristensen, fx ”Eventyr fra Jylland” (Odense Universitetsforlag, 1995) og ”Moden i 1700-årene” af Ellen Andersen (Nationalmuseet, 1977).

Dermed slutter denne ideliste over muligheder for at finde illustrationer til sin slægts historie. Der er sikkert mange andre muligheder for at finde illustrationer, men jeg vil under alle omstændigheder anbefale, at man også bruger tid på denne del af slægtens historie.

Artiklen har tidligere været bragt i bladet Slægt & Data, 2015 nr. 3.

PS Jeg holder gerne foredrag om dette emne.